top of page

Helheims Sønner​

Helvedes​ Farlige

Helheims sønner er de der sidder primært på magten i Danmark. De har haft stor succes under præsident Torskeben, og mange mener at hans ældste søn, Åletunge skal overtage. Men er Åletungen klar? 
Vicepræsidenten, Loppen, har siddet på magten i gruppen i lang tid nu, og er Loppen klar på at opgive pladsen, bare fordi en eller anden knægt er søn til Torskeben? 

 

Helheims sønner er kendt for ikke at tage pis fra nogle, men de er smarte. Mange af dem er sønner og døtre af tidligere medlemmer og børnebørn. De har været der længe. Men har de været der for længe? 

Ragnarok​

Vi Brænder

Ragnarok har indtil for nyligt været primært en støttegruppe for Helheims sønner. Deres unge er de som måske en dag kan slutte sig til sønnerne i Helheim, hvis de er kloge nok, og gode nok. 
Problemet er, at Jonnie "Jokke" Laursen, var ham der nakkede Præsident Torskeben, og han har forladt landet. Ragnaroks præsident, Tussen, sværger at de ikke har haft noget med det at gøre, Jokke arbejdede selv. Men stoler man på Tussen? 

Ragnarok er kendt for at være lidt mere utilregnelige, og nogle af Helheims sønner mener det er tid til at kappe støtten. Skal Ragnarok slå sig fri, eller slå hånden af de, som ikke længere er nyttige?

Øksemændene

Lad Dem Bløde

Øksemændene er inviteret af høflighed, og der er faktisk ikke nogen ved mødet som har lyst til at de er der. 
Øksemændene er på krigsstien, de gør klar til at indtage så snart Sønnerne står svagt, og den største grund til at man har inviteret dem er tanken om at holde din fjende tæt på. Helheims Sønner har ikke råd til en krig, og Øksemændene er klar på en. 
Men selv Øksemændene vil mere end vold i gaderne. De er mænd og kvinder af muligheder, og hvis den nye præsident kan tilbyde dem noget som har interesse, så kan en rockerkrig måske undgåes. 

Øksemændene har fået navnet efter at deres leder likviderede en af sine egne med en brændeøkse for nogle år tilbage. De er en ny gruppe og mere international end Helheims Sønner og Ragnarok.

Andre Roller

Dem de Ikke vil lege med

Hvem er ellers inviteret?
Selvfølgelig er Paulina Svendsen til stede, og det samme er hendes bror som ønsker at blive en del af en af organisationerne. 
Derudover er der et par strissere som betales for at holde politiet ude, en journalist i forklædning, et tidligere medlem af Ragnarok som aldrig kom rigtigt med, og kærester til medlemmer i alle tre grupper. 
Der er en enkelt fra en helt anden organisation, en pusher som gerne vil tale om bedre vilkår for sine medpushere og en kemiker med et nyt produkt han gerne vil sælge.

bottom of page